Jeg har altid følt, at jeg havde potentiale til langt mere, end det jeg gik og gjorde med mit liv. Samtidig var der dog en del af mig der mente, at den følelse blot var en illusion, der havde til formål ikke at få mig helt ned med nakken. Jeg var virkelig et splittet individ, og havde konstant indre kampe med mig selv. Hver gang jeg fik en tanke, der gav mig selvtillid og livsmod, blev den straks fuldt op af en anden tanke, der gjorde alt hvad den kunne for at bevise at den første tanke var løgn og latin.
Det betød, at jeg sad fuldstændigt fast i det liv, jeg på en eller anden måde var kommet frem til. Jeg var droppet ud af den ene uddannelse efter den anden, og levede nu et kedeligt og monotomt liv. Mandag til lørdag arbejdede jeg som et pizzabud i min onkels pizzeria, og så snart jeg havde fri sad jeg foran mit fjernsyn og spillede Xbox. Den beskrivelse dækker trist nok over mere end 10 år af mit liv. Hvis der nogensinde bliver udgivet en film eller en bog om mit liv, så håber jeg at de opsummerer de 10 år i en enkelt sætning: ellers bliver det et meget langt og meget kedeligt kapitel!
En tilfældig Søndag skulle det hele dog ske at ændre sig, og det takket være en tale fra en uventet kilde. Jeg havde for en gangs skyld tvunget mig selv ud af lejligheden, og vadede egentligt bare hvilelyst rundt i byen. Pludselig kom jeg forbi en bilforhandler, der reklamerede med Mercedes E Klasse. Det vækkede min interesse – ikke fordi jeg var i nærheden af at have råd til en Mercedes med mit pizza job, men fordi jeg lige var begyndt at spille en masse bil spil på min Xbox, og var nysgerrig efter hvordan de forskellige biler så ud i virkeligheden.
Mens jeg stod og kiggede fascineret på en lækker ny Mercedes kom en af sælgerne hos bilforhandleren over til mig. Jeg var pænt overrasket: jeg stod der i min uvaskede t-shirt og pizza-tykke mave, og signalerede ret tydeligt, at de her biler var udenfor mit budget. Men sælgeren kom alligevel, og begyndte at spørge ind til mit liv. Jeg kunne mærke, at han reelt havde en interesse: det her var ikke bare pålagt for at kunne sælge mig noget. Jeg fortalte ham det hele, åbnede helt op for kassen af følelser og skuffelser over mig selv.
Han kiggede meget forstående på mig, og gav mig så en tale, som jeg aldrig vil glemme. Det var baseret på hans eget liv, hvor han havde været i en situation der mindede meget om min egen. Men han havde taget ejerskab over sit liv, og formået at vende det 180 grader. Jeg har aldrig følt mig så inspireret i mit liv!