Verden er i konstant forandring, og det betyder at vi er nødt til at tilpasse os, hvis vi vil gøre os forhåbninger om at kunne følge med udviklingen. Det gælder både os selv, som mennesker, men i særdeleshed vores samfund, og institutionerne i det.
Det er særligt vigtigt at universiteterne gør en aktiv indsat for ikke at falde bagud. Vi danskere forventer at vi kan sende vores børn hen på universitetet for at tilegne sig den nødvendige viden, faglige kompetencer og papirer til, at kunne bidrage aktivt til den videre udvikling. Hvis et universitet ikke er i stand til at følge med tiden, så svigter det alle de studerende, det har ansvar for. Det var institutionens opgave at bringe folk fra deres nuværende niveau, og helt frem til kanten af forskning og opdagelse.
Det er dog en opgave der i sig selv er i evig forandring. Der var en gang, hvor man kunne nøjes med at hyre de skarpeste hjerner, og have relevant forskning foregående indenfor universitetets vægge. Men nu sker forandringen så hurtigt, og på så menneskeligt et plan, at det ikke er nok længere. Jeg har derfor gjort mig tanker om, hvordan fremtidens universitet ser ud, og hvordan vi implementerer det i Danmark.
For en gangs skyld kan vi faktisk lære af de institutioner der ligger før universitetet. De har nemlig længe løftet den opgave det er, at forme mennesker og hjælpe dem med at lære sig selv bedre at kende. Det har traditionelt været folkeskolernes og gymnasiernes ansvar at klargøre mennesket til universitetet. Som verden er i dag, kan et menneske ikke længere forventes at være formet før de starter på universitetet: de er nødt til at fortsætte deres rejse, mens de er der.
Derfor skal vi tage koncepter som studieturer og ”ryste sammen turer” som vi kender dem fra gymnasiet, og begynde at gøre dem til en del, af den den akademiske uddannelse. Det er som sådan lige meget, om der arrangeres camping i Nordjylland eller et besøg på CERN i Schweiz. Både overnatninger på en campingplads, og rundvisning på et af de største videnskabelige projekter i nyere tid, kan nemlig indrettes på en måde, så der fokuseres på den studerende.
Derudover skal der åbnes op for, at de studerende selv kan sammensætte deres uddannelse. Tiden med ”færdigpakker” er slut, og vi bør i stedet hjælpe den studerende med, at finde ud af hvilke enkelte fag, der er relevante for lige præcis deres fremtid. Det er kreative løsninger vi har brug for, for at løse fremtiden problemer, og dem finder man bedst frem til ved at blande felter, der ellers sjældent kommer i berøring. Vi kan ikke bevæge os ud i fremtiden ved at bruge de løsninger, der har bragt os til det punkt vi er på nu.
