Der var en gang, hvor det at købe en bil udelukkende var en opgave der handlede om, at løse et praktisk problem. Man kan se det som noget nær bunden af Maslows behovspyramide: vi har brug for at kunne komme rundt, så vi kan komme på arbejdet og tjene penge, og i supermarkedet for at købe mad. Fokus var dengang på dette rent fysiske og praktiske behov, og vores krav til bilen var derfor også ganske simple. Vi var fint tilfredse med en spartansk udseende bil, der slugte benzin og ikke var specielt hurtig: for den opfyldte stadig de behov, vi havde i tankerne, når vi tænkte på en bil.
Men efterhånden som biler blev mere udbredte, så er vi selvfølgeligt begyndt at tage de helt lavpraktiske funktioner for givet. De fleste danskere har enten allerede en bil, eller kan opfylde deres lavpraktiske behov ved hjælp af cyklen, bussen eller toget. Når vi i dag går ud for at købe en bil, så er det altså ikke nok, at den bare kan køre. Vi har bevæget os op i pyramiden: vores fysiologiske behov er allerede dækket, eller ville kunne dækkes af enhver bil. Vores behov for sikkerhed er også sikret, uanset hvilen bil vi vælger: Danmark har skrap lovgivning på sikkerhedsområdet, så enhver bil der er på det danske marked, opfylder sikkerhedskravene til punkt og prikke. Så hvad er de næste behov?
Behovet lige over sikkerhed handler om kærlighed og tilknytning. Det er tydeligt, at de fleste danskere længe har været på dette punkt. Hvor mange kender ikke nogen, der har navngivet deres bil? Biler er ikke bare værktøjer i dag, de er nærmest en del af familien. Samtidig bruger vi bilen til at kommunikere vores tilknytning til bestemte grupper: en BMW eller Mercedes er ikke bare et køretøj, den er et symbol på ens socioøkonomiske status og placering i samfundet.
Næste skridt er selvværd, og behovet for at være et unikt menneske. Vi bruger ikke bare bilen til at vise vores tilhørsforhold, men også til at fremvise vores individualitet. Den bil du kører i, fortæller rigtigt meget om, hvem du er som person. Det sætter selvfølgeligt nogle krav til bilproducenterne, som de ikke stod overfor, de første mange år: der er et behov for et stort udvalg af forskellige biler, der passer til ethvert temperament og enhver personlighed.
Der er flere unikke personligheder, end der er unikke biler derude. Så det er ikke altid, man kan finde den helt rigtige bil. For mig personligt var det derfor en stor lettelse, da Kia Rio blev lanceret. Jeg blev forelsket i den bil så snart jeg så den: endelig en bil, der formåede at kombinere det kraftfulde med det elegante. Jeg har haft disse to dele i min personlighed og adfærd, som typisk bliver set som værende modsætninger. Jeg har været stolt af, at jeg kunne løfte modsætninger i min person, men været ked af, at ingen bil så ud til at kunne gøre det samme. Men så kom Kia med deres Kia Rio, og endelig blev det min tur til, at klatre til tops i pyramiden.
