Jeg tror ikke der findes en eneste voksen derude, der ikke af og til drømmer sig tilbage til barndommen, og ville ønske at de kunne genleve den. Vores barndom er et absolut magisk øjeblik, som vi tog for givet dengang, og næsten ikke kan få nok af, at drømme om nu. Men kan det overhovedet betale sig at dagdrømme om det, eller bør vi bare acceptere, at den tid er slut?
Personligt er jeg glad for, at jeg blev ved med at drømme. Det førte mig nemlig til at jage den følelse igen. Det gav ikke nogen mening for mig, at der er ting vi kan som børn, som vi ikke kan som voksne. På alle andre områder kan jeg jo mere i dag, end jeg kunne som barn. Jeg kan tjene mine egne penge, og er ikke afhængige af andre for at ændre mine rammer eller fylde min mave. Jeg kan bevæge mig hen hvor jeg vil, og kan omgive mig med de mennesker, jeg selv har valgt at kalde for venner. Det giver da ingen mening, at jeg kunne opleve denne følelse af magi og vidunder dengang, som et lille barn uden alle disse muligheder, og så på en eller anden måde være frarøvet muligheden nu.
Så jeg besluttede mig for at dykke ned i det. Jeg begyndte at meditere over det, at være barn. Jeg drømte mig tilbage, og forsøgte at fremkalde mig alle detaljerne af denne følelse af magi. Jeg ønskede at finde ud af, hvor den kom fra. Hvad var det, der gav denne dejlige fornemmelse?
Det tog mig lang tid at regne det hele ud, men her er opsummeringen: vær til stede, og skab magi for andre.
Som børn er alt omkring os nyt, og det betyder, at vi lægger mærke til det hele. Der er ikke noget der bliver fejet i baggrunden, fordi vi har set det en million gange før. Alt er spændende og fascinerende. Det kan det blive igen: det eneste der skal til er, at du tager kontrol over dine sanser, og er til stede i nuet. Kig på dine hænder, og studér hver enkelt en detalje af dem. Kig på mønsteret på dine tallerkner, næste gang du vasker dem, og læg mærke til hvordan det hele hænger sammen. Kig på det naturligt og gentagende mønster i rudens stenslag, næste gang du foretager rep af stenslag – hvordan det forgrener sig på en nærmest magisk måde. Du vil nu begynde at se verden som et barn igen.
Magien får du, ved at skabe magi for andre. Overrask nogen med hjemmebagt kage og en fødselsdagssang på deres fødselsdag. Klæd dig ud som Julemanden til jul, og sæt et kæmpe smil på børnenes læber. Magien findes stadig – nu er det bare din tur til at skabe den!