Er det ikke sjovt, at de mennesker vi bliver forelskede i, alle ser ud til at have nogle ting tilfælles? Jeg snakker ikke ting som tøjstil og gummistøvler, men derimod på det personlige plan. Der er så utroligt mange mennesker på jorden, og rigtigt mange af dem er super søde. De finder også sammen i par, hvor de fleste af dem er gode partnere. Hvis der er så mange vidt forskellige mennesker, som alle er både søde og gode potentielle partnere, hvorfor ender du så op med folk, der på sin vis er så ufatteligt ens? Ingen af dine venner er ligeså ens som dine partnere typisk ender med at være.
Prøv at tænke igennem dit eget liv, og de mennesker du er faldet for igennem det. Alt fra nabopigen med de flotte røde gummistøvler, og til din nuværende partner. Prøv at skrive ned, hvad der typisk er gået igen. Har de været rigtigt kærlige og tillader dig at åbne op overfor dem? Eller har de en eventyrlyst og energi som ingen andre? Bare skriv alt ned, også selvom det ikke nødvendigvis passer på dem alle. Vi leder efter nogle overordnede mønstre her.
Det er nemlig sådan, at vi alle naturligt søger at blive hele mennesker. Ligesom alt andet i naturen, så søger vi imod balance, fordi det er det eneste punkt, vi kan forblive stabile i. Når vi vokser op, så er det nærmest umuligt at gøre det i perfekt harmoni og balance. Vi vokser op i en kaotisk verden, og udvikler derfor kaotiske liv. Vores forældre, og alle de andre mennesker der former os i vores opvækst, er ligeledes vokset op under kaotiske forhold, og det smitter selvfølgeligt af på os.
En form for kaotisk indflydelse, som er meget udbredt, er en kamp imellem det maskuline og det feminine. Alle mennesker har begge dele i sig, men i vores nuværende samfund lærer vi at associere os selv med den ene side mere end den anden. Oftest ender mænd med at være de maskuline, og kvinder med at være feminine. Problemet er, at der reelt ikke er tale om et tilvalg: som sagt er både det maskuline og det feminine tilstede i os allerede ved fødslen. Når vi vælger en side, så gør vi det reelt ved at fravælge noget. Vi undertrykker vores maskuline side for at være feminine, eller undertrykker den feminine side for at fremstå maskuline. Det skaber en ubalance: vi er ikke hele mennesker, når en del af os er undertrykt.
Når vi føler en stærk tiltrækning til et andet menneske, så er det fordi de hjælper os med at føle os som hele mennesker. Det sker enten ved, at de giver os grund eller plads til ikke længere at undertrykke ting, eller fordi deres ubalance er skåret den anden vej. En mand der konstant ønsker at virke stærk og usårlig på overfladen, vil altså føle sig tiltrukket af en kvinde, der giver ham et trygt og sikkert sted han kan åbne op og være sårbar. Det kan også være at han i stedet finder en partner, der selv er utroligt sårbar, som derved komplimenterer hans stærke side.
