Rigtigt mange børn er kreative og elsker at tegne, male og skabe forskellige ting og det kan derfor være oplagt at give en fødselsdagsgave, som understøtter denne interesse. Her ser vi nærmere på, hvad du kan overveje at købe i gave til det kreative barn, uanset om det er dit eget barn eller måske en niece, nevø eller en ven eller venindes barn.
Disse ting hitter som gaver
Farveblyanter er et sikkert hit til langt de fleste børn. Hvem husker ikke den lykke, det var til sin fødselsdag eller juleaften, at rive gavepapiret af og finde en æske Faber Castell farveblyanter i alle regnbuens farver? Faber Castell er et hæderkronet gammelt firma og kendt verden over for deres gode kvalitet. Naturligvis findes der også farveblyanter af andre fabrikater, men Faber Castell er og bliver kongen af farveblyanter. Måske husker du metalæskerne, fra da du selv var barn – de findes stadig i flere forskellige størrelser, men blyanterne findes også i andre typer pakninger.
Kan man bare ikke få nok af Faber Castell, har selskabet lanceret andre produkter, som man kan overveje, måske som en tillægsgave eller måske en kalendergave, hvis juletiden nærmer sig. Blandt andet findes der i dette mærke nu blyantspidser og viskeblyant. Også en Faber Castell overstregningstusch er det muligt at anskaffe.
Hvis fødselaren allerede har et stort arsenal af farveblyanter, kan det måske være en idé at købe maling og lærreder, så barnet kan udfolde sin kreativitet ved at male. Husk også at købe pensler i forskellige størrelser, og gerne et lille udvalg af forskellige farver maling. Denne gave skal nok vække lykke hos det barn, der elsker at tegne og male.
Den sidste gaveidé til det kreative barn, vi vil nævne her, er den gode gamle modellervoks. Dette underlige materiale indbyder til at skabe sjove og finurlige former og figurer og sætter virkelig barnets fantasi i sving. Modellervoks kan købes i nogle boghandlere samt naturligvis legetøjsforretninger.
Med disse forslag skulle der være mulighed for at få købt en jule- eller fødselsdagsgave, der bringer glæde til det kreative barn, ja hvem ved, måske en spirende kunstner.