Vær Autentisk Overfor Dine Drømme og Du Vil Nå Dem

Drømme

Der er alt for mange mennesker i Danmark, der lever et liv, som de ikke er specielt tilfredse med. Det er ikke at de lider eller hader deres liv: det er bare, at det ikke er særligt spændende, og intet har med deres drømme at gøre. Vi har alle sammen en masse drømme som børn. Før vi bliver ramt af en masse modstand, har vores fantasi nemlig frit spil til, at forestille sig enhver fremtid. Børn tænker ikke i muligt og umuligt: de tænker blot i, hvad de gerne vil have. Intet er umuligt for et barn – og det jeg vil fortælle i denne artikel er, at intet reelt er umuligt for dig heller. Det eneste der sker, når vi bliver ældre er, at vi begynder at tro at nogle ting er umulige. Derfor opgiver vi vores drømme, og ender ud i et liv, der er farveløst og kedeligt.

Prøv at lukke øjnene, og gå tilbage til barndommen. Fjern alle mentale barrierer, der fortæller dig at noget er urealistisk eller dumt. Tillad dig selv at tænke enhver tanke, forestille dit ethvert scenarie. Hvis alt kunne lade sig gøre her i livet, hvordan så dit ultimative drømmeliv så ud? Hvad ville du se omkring dig? Hvad ville du kunne røre ved, hvad ville du kunne dufte, og hvad for noget mad ville du kunne smage? Hvordan ville din dagligdag se ud? Hvad med weekenderne?

Nu har du forestillet dig det. Det der, er dit drømmeliv, og din nye mission er at gøre den til virkelighed. Ikke noget med at panikke og lave drømmen om nu: nej, det du lige forestillede dig, det er din nye mission. Og jeg lover dig, at den er mulig at nå. Det er lige meget om du forestillede dig at du var en astronaut der fløj til Mars, eller at du skulle være professionel fodboldspiller. Du kan ikke bakke ud nu: vi skal gøre din drøm til virkelighed.

Sæt dig ned, og brug 15 minutter på at undersøge, hvad det næste skridt du kan tage er, for at komme tættere på dit mål. Det behøver ikke at få dig hele vejen i mål: det handler udelukkende om at finde den næste ting du kan gøre for, at målet er tættere på. Det kan være du skal undersøge hvad kravene er for at blive astronaut, eller melde dig ind på en fodbold efterskole. Tag den handling der skal til, og gentag så øvelsen: hvad er det næste du kan gøre, for at gøre dit mål til virkelighed?

Det er sådan set bare det, der er hemmeligheden. Du skal bare være autentisk: turde stå ved dine drømme, og tro på, at de kan blive til virkelighed. Når du tror på dem, så skal du begynde at tage handling på dem. Her skal du ikke lade dig stoppe af, at du ikke kan forestille dig hele den lange vej fra dit nuværende liv og til drømmelivet: det eneste du behøver at vide er, hvad dit næste skridt skal være.