Vores familie har flere gange været på badeferie i Spanien, og har altid nydt det fuldt ud. Da vi alle kan en smule spansk, så ender vi altid med at finde nogle spændende lokale mennesker, som vi deler historier med. Et spørgsmål der næsten altid dukker op i den sammenhæng er, hvad det er der bringer os hele vejen til Spanien på ferie? De første par gange svarede vi altid ”sol og strand!”, hvilket jo var rigtigt nok. Men så plejede spørgsmålet at blive fulgt op med ”har I ikke sol og strand i Danmark?”.
Det spørgsmål gjorde os lidt mundlamme. Vi havde ikke overvejet det, men de havde jo helt ret. Vi var altid i Spanien om sommeren, når der også var solskin og behageligt vejr i vores hjemland. Og strande har vi masser af i det danske land! Bare spørg de tyske turister, der ynder at tage til Danmark i deres sommerferie. Så hvad i alverden har vi gang i, når vi bruger så meget tid og penge på at tage helt ned til det sydlige Europa på ferie?
Så en sommer valgte vi at prøve det af: vi tog til en dansk strand for at se, om der var nogen reel forskel. Det fandt vi hurtigt ud af, at der var. Det var ikke helt som at være i Spanien. Der lå ofte skarpe sten og lignende i vandet, som gjorde det til en længere og rimelig besværlig proces, at komme ud i vandet at svømme. Vi savnede samtidig at drikke en kokosnød mens vi lå der og solede os: det er simpelthen den perfekte drik, fyldt med naturlig sødme og elektrolytter.
Men ellers var det jo nogenlunde det samme. Det var svært at forsvare en flybillet til Spanien bare for at have en smule lettere ved at komme ud i vandet, og for at kunne drikke kokosnødder. Men betød det virkeligt, at vi nu skulle til at have en mindre fed ferie hvert år? Der måtte være en løsning!
Den løsning fandt vi hurtigt: badesko og kokosjuice i karton. Med et par simple badesko på fødderne var det pludselig ikke noget problem at komme igennem skarpe sten og skaller, når man skulle ud at bade. Og det viser sig at man nemt kan købe kokosjuice i kartoner henne i supermarkedet. Så nu kan vi få den fylde Spanske oplevelse, her i vores eget lille land. Hver gang vi tager os selv i, at savne et eller andet fra Spanien, så finder vi en måde, at få det på her i landet. Nogle gange skal man være lidt kreativ, men vi er ikke stødt på noget endnu, som vi ikke har kunnet løse. Så hvorfor ikke spare både tid og penge, og så holde sommerferien her i landet?