Det er menneskeligt at fejle, og det kan vi fortælle os selv mange gange i løbet af en dag – alligevel svier det, når vi gør noget dumt. I hvert fald, når vores dumme handlinger resulterer i konsekvenser, som vi nu må acceptere. Det er faktisk konsekvenserne der er den største motivationsfaktor til ikke at gøre noget dumt, og det er tydeligt i den måde vi opfører os på. Har du måske ikke gjort noget dumt for nyligt, hvor du godt vidste at det var dumt, mens du gjorde det? Måske spiste du noget fastfood, selvom du var på diæt, eller valgte at se fjernsyn i stedet for at gøre din opgave eller dit arbejde færdigt. Det er ikke fordi vi ikke ved bedre i situationen: vi ved at det er dumt. Men vi kan ikke lige umiddelbart se konsekvensen, eller også taler vi os selv fra, at den eksisterer. Uanset hvad, så er det i hvert fald muligt at gøre dumme ting, som man ved er dumme.
Men der er faktisk en taktik, der kan hjælpe dig med at undgå den slags dumme fejltagelser i livet. Det bedste af det hele er, at den ikke kræver noget særligt værktøj og ikke koster en krone. Det er en taktik du kan benytte lige nu og her: og den tager maksimalt 15 minutter.
Luk øjnene, og tag et par dybe indåndinger. Forestil dig nu, at du begynder at ældes rigtigt hurtigt. Det grå hår begynder at poppe ud af hovedet, og huden begynder at blive rynket. Forestil dig, at du er 95 år gammel, og sidder i en behagelig lænestol langt ude i fremtiden. Nu vil jeg bede dig om, at tænke tilbage på dit liv. Hvad har du at sige, om det liv du har levet? Hvad er du mest glad for, at du har oplevet eller gjort? Hvad ville du ønske du havde gjort anderledes, eller måske helt havde undgået? Du vil sikkert finde nogle overordnede ting, du kunne have gjort bedre.
Det var denne taktik, der fik mig til langt om længe at tage på et værksted for at få lavet en stenslags reparation. Det gik op for mig, at en 95 årig version af mig ville have et langt liv af overspringshandlinger at kigge tilbage på. Et liv fyldt med ”jeg gør det i morgen” og mangel på handling og ansvar. Det var to uger siden jeg var blevet ramt af det stenslag, og problemet voksede dag for dag. Jeg vidste det var dumt, ikke at gøre noget ved det – men det krævede ovenstående øvelse, at identificere det mønster der holdt mig tilbage. Så snart jeg kunne se, at det var en del af en større helhed, var jeg langt mere motiveret til at løse problemet. Det her handler ikke bare om et stenslag: det handler om at tage handling på tingene i mit liv, så det er noget jeg kan se tilbage på med glæde.
