Danske Forfattere der Udvider vores Perspektiv

Forfattere kan give os rigtigt mange ting, igennem deres bøger. De kan give os timevis af sjov og underholdning, hvis det er humoristiske bøger de skriver. De kan lære os om vigtige ting, som matematik eller fysik, hvis det er en fagbog de har skrevet. Forfattere kan også dele deres perspektiver på ting i hverdagen, eller dele ud af interessante filosofiske pointer. Der er dog én type forfatter, som jeg synes bidrager med noget, der er langt vigtigere. Det er nemlig de forfattere, der deler ærligt ud af deres eget perspektiv.

Hvis man læser en bog, hvor forfatteren ønsker at kommunikere en særlig pointe, så kan man selvfølgeligt godt lære noget. Langt de fleste bøger vi læser i skolen har til formål at lære os nogle meget specifikke ting. Man bør dog her være klar over, at læringen altid vil være begrænset til et meget snævert område. Sådan en bog kan godt lære dig, hvordan du lægger tal sammen, eller holder en tale. Men de er fattige på de mere dybe og interessante emner. Bogen giver dig ikke rigtigt et nyt perspektiv, eller en ny vinkel at anskue livet og dets indhold på. Selv bøger om filosofi rør kun overfladen af den slags, idet der er tale om specifikke værktøjer, eller måske endda direkte konklusioner. Vi lærer mest, når vi ikke får serveret resultatet på et sølvfad. Når vi udelukkende får informationen, i den rå form, og selv må finde ud af, hvordan det passer ind i vores liv. Det er den slags forfattere og bøger, der virkeligt giver os mulighed for, at vokse som mennesker.

Der er faktisk en del danske forfattere, der har gjort et rigtigt godt stykke arbejde, i forhold til at dele ud af deres perspektiv. En af dem, der har gjort det virkeligt godt, er tove ditlevsen. Lige siden Tove Ditlevsen debuterede med sit første digt, tilbage i 1937, har hun delt ærligt ud af sine egne oplevelser. Når man læser de digte og bøger, som Tove Ditlevsen har skrevet, så er det tydeligt, at hun ikke prøver at bilde dig noget ind. Hun har ikke et ønske om, at presse andre sine konklusioner og sit verdenssyn på. Hun fortæller blot, uden filter, om oplevelser fra sit eget liv. Nogle gange gør hun det direkte, og andre gange deler hun ud af sit perspektiv i form af historier og metaforer. Hver eneste gang er det dog råt og ufortyndet: det er læserens ansvar, at tage perspektivet til sig, og finde ud af hvad det kan bruges til.

Andre danske forfattere, der har delt ud af deres perspektiver, er Jens Andersen, Stine Pilgaard og Olga Ravn. Hver af disse tre forfattere har tydeligt været inspireret af Tove Ditlevsens forfatterskab.